Sorgens faser – findes de, og hvordan opleves sorg i virkeligheden?
Mange søger på sorgens faser, fordi de ønsker at forstå det, de står i. Måske håber du at finde en forklaring. En retning. Noget, der giver mening i det, der føles uoverskueligt og uvirkeligt. Men når vi taler om sorg, er virkeligheden ofte mere nuanceret end de modeller, vi finder kan finde.
Hvad er sorgens faser?
Begrebet sorgens faser stammer fra en model, der beskriver, hvordan mennesker kan reagere på tab. De mest kendte faser er:
Chok
Benægtelse
Vrede
Forhandling
Sorg/depression
Accept
Modellen bliver ofte brugt til at skabe forståelse for, hvad der kan ske, når vi mister. Og for nogle giver den genkendelse. Men for mange skaber den også tvivl.
Oplever alle sorgens faser?
Nej.
De fleste oplever ikke sorg som en række faste faser, man bevæger sig igennem én efter én.
I stedet opleves sorg ofte som noget, der:
kommer i bølger
ændrer sig fra dag til dag, time til time, minut til minut
kan føles uforudsigelig
vender tilbage, selv når man troede, det var blevet lettere
Du kan føle dig okay den ene dag – og ramt den næste. Du kan opleve ro – og pludselig blive overvældet igen.
Det er ikke et tegn på, at du gør noget forkert. Det er sådan sorg ofte er.
Sorgens faser eller sorgens bevægelser?
I stedet for at tænke i sorgens faser, kan det give mere mening at se sorg som en bevægelse.
Noget, der ikke følger en plan. Noget, der ikke kan kontrolleres.
Sorg kan være:
stille og tung
kaotisk og overvældende
fraværende i perioder
pludselig og intens
Det hele kan eksistere på samme tid. Der er ikke én rigtig måde at sørge på.
Hvorfor kan sorgens faser skabe usikkerhed?
Når vi leder efter svar i sorgens faser, kan vi ubevidst komme til at måle os selv.
“Hvor langt er jeg nu?”
“Burde jeg være et andet sted?”
“Er jeg bagud i min sorg?”
“Gør jeg det forkert?”
“Hvorfor er jeg stadig ked af det efter et år?”
Men sorg er ikke en proces, du skal igennem rigtigt og på en bestemt tid.
Det er en reaktion på et tab, der har betydning for dig. Og den må gerne se anderledes ud end andres. Så når du hører kommentaren: “Jeg ved præcis, hvordan du har det”, så ved du, at det gør de ikke. Det ved kun du.
Hvad er vigtigt at vide om sorg?
Det vigtigste er ikke, hvilken fase du er i.
Det vigtigste er:
at du giver dig selv lov til at have det, som du har det
at du ikke presser dig selv videre
at du bliver mødt – enten af andre eller af dig selv
Sorg tager den tid, sorg tager.
Men den kan føles tungere, hvis du står alene i den og ikke møder forståelse fra dine omgivelser.
Når du har brug for støtte i din sorg
Hvis du står midt i sorg, kan det være en hjælp at tale med nogen, der forstår det, du oplever.
Ikke for at få dig videre hurtigere. Men for at du ikke skal bære det alene. I genkendelsen, spejlingen og støtten findes både ro accept. Et rum med plads til alle de tanker, der fylder. Eller det stille, der alligevel kan larme.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan et sorgforløb kan støtte dig, kan du læse mere her: Sorgforløb
Eller starte stille med noget, du kan være i derhjemme: Muligheder for online støtte
Er du i tvivl om, hvad der kan støtte dig bedst, er du altid velkommen til at række ud.
Bedste hilsner
Anja Enggren

