FAQ - Om sorg og sorgbearbejdning

  • Hvad er sorg?

    Sorg er en naturlig reaktion på et tab – ofte af en nærtstående, men også skilsmisse, sygdom, tab af job eller drømme kan udløse sorg. Sorgen viser sig gennem både psykiske, fysiske og sociale reaktioner.

  • Er sorg og stress det samme?

    Nej, men symptomerne kan ligne hinanden. Stress kan aftage, når belastningen fjernes, mens sorg er et livsvilkår, vi lærer at leve med.

  • Hvor længe varer sorg?

    Der findes ingen tidsramme for sorg. Nogle oplever lettelse efter måneder, andre lever med sorgen resten af livet. Det afgørende er at finde måder at bearbejde sorgen på, så den ikke blokerer for livsglæden.

  • Kan man sørge over andet end dødsfald?

    Ja. Der findes over 40 forskellige tab, der kan udløse sorg, fx skilsmisse, sygdom, tab af mening, ufrivillig barnløshed, flytning eller mistet job.

FAQ - Om sorgrådgivning

  • Hvad er en sorgrådgiver?

    En sorgrådgiver hjælper dig med at bearbejde tab og sorg. Gennem samtaler og metoder får du redskaber til at hele og til at finde fodfæste i dit liv igen.

  • Hvordan adskiller sorgrådgivning sig fra terapi eller psykologhjælp?

    Sorgrådgivning handler ikke om at diagnosticere, men om at bearbejde tab gennem en struktureret proces. Jeg anvender The Grief Recovery Method™, en evidensbaseret metode, som giver dig konkrete skridt til følelsesmæssig heling.

  • Hvordan foregår et sorgforløb?

    Et sorgforløb starter med en afklarende samtale. Derefter arbejder vi struktureret med dine tab gennem samtaler, øvelser og refleksioner. Du kan vælge individuelle samtaler eller gruppeforløb.

  • Hvor lang tid tager et sorgforløb?

    Et typisk forløb strækker sig over 8 samtaler. Yderligere samtaler afhængigt af dit behov kan tilkøbes.

  • Er online sorgrådgivning en mulighed?

    Ja, jeg tilbyder samtaler i min klinik i Kollerød, Allerød og online forløb, så du kan få støtte uanset, hvor du befinder dig.

FAQ - Om stress og søvn (andre ydelser)

  • Arbejder du også med stresscoaching?

    Ja. Jeg tilbyder stresscoaching, hvor vi arbejder med at identificere dine stressorer, skabe balance i hverdagen og genopbygge din energi.

  • Kan du hjælpe med søvnproblemer?

    Ja. Søvnproblemer hænger ofte sammen med stress eller sorg. Jeg tilbyder individuelle søvnforløb, hvor du lærer at forbedre din søvnhygiejne og opbygge nye rutiner.

FAQ - For virksomheder

  • Hvorfor er det vigtigt at have en sorgpolitik på arbejdspladsen?

    Fordi sorg påvirker både trivsel, arbejdsevne, fastholdelse og produktivitet. En sorgpolitik giver ledere og kolleger redskaber til at støtte medarbejdere i sorg på en omsorgsfuld og struktureret måde. Læs mere på www.sammenomsorg.nu.

  • Hvad tilbyder du virksomheder?

    Jeg holder oplæg, workshops og faciliterer forløb for ledere og medarbejdere om sorg. Jeg tilbyder også at facilitere udarbejdelse af en sorgpolitik, som kan tilpasses den enkelte arbejdsplads. Derudover tilbyder jeg sorgforløb til medarbejdere.

FAQ - Praktisk info

  • Hvad koster et personligt forløb?

    Et personligt forløb uanset om det handler om sorg, stress eller søvn koster kr. 9.500 for private. Virksomhedsforløb varierer og kræver en afklarende samtale.

  • Hvad tilbyder du virksomheder?

    Jeg holder oplæg, workshops og faciliterer forløb for ledere og medarbejdere om sorg. Jeg tilbyder også at facilitere udarbejdelse af en sorgpolitik, som kan tilpasses den enkelte arbejdsplads. Derudover tilbyder jeg sorgforløb til medarbejdere.

  • Hvordan booker jeg en samtale?

    Du kan kontakte mig via kontaktformularen eller booke tid direkte. Jeg tilbyder altid en gratis, afklarende samtale som første skridt.

  • Kan jeg købe din bog?

    Ja, Sammen om sorg kan købes direkte hos boghandlere. På virksomhedsoplæg er der også mulighed for at tilkøbe bogen til deltagerne.