SAMMEN OM SORG
Personlig sorgrådgivning
– når livet er blevet forandret af et tab
Når du har mistet et menneske, du elsker, kan hverdagen føles helt anderledes.
Måske prøver du at få arbejde, familie og alt det praktiske til at fungere, mens savnet, uroen eller trætheden fylder mere, end andre kan se.
Du behøver ikke finde ud af det hele alene.
Jeg tilbyder personlig sorgrådgivning til dig, der har mistet, og som har brug for et trygt sted at tale om det, der er svært – og hjælp til langsomt at finde fodfæste i livet igen.
Du kan begynde med en gratis og uforpligtende telefonsamtale på 15 minutter. Du behøver ikke beslutte dig for et sorgforløb.
✓ Personlige samtaler med udgangspunkt i dig
✓ Samtaler i Kollerød ved Allerød eller online
✓ Mange års personlig og faglig erfaring med sorg
Fortæl kort om din situation
Ingen bør bære sorg alene
Måske kan du genkende noget af det her?
Du fungerer måske udadtil, men indeni kræver selv almindelige ting mere energi end før.
Måske:
fylder savnet og tankerne det meste af tiden
føler du dig alene med det, selv når du er sammen med andre
er du træt af at skulle være stærk eller forklare, hvordan du har det
er du i tvivl om, hvordan du skal finde vej i et liv, der pludselig ser anderledes ud
Der findes ikke én rigtig måde at sørge på. Og der findes heller ikke en bestemt tidsplan for, hvornår du skal have det bedre.
Nogle gange kan det gøre en forskel at have et menneske ved siden af sig, som både forstår sorgen og kan hjælpe med at skabe lidt mere retning i det, der føles svært.
Sådan kan du begynde
1. Gratis afklarende telefonsamtale
15 minutter · 0 kr. · helt uforpligtende
Vi taler kort om din situation og om, hvad du har brug for. Du kan samtidig mærke efter, om jeg føles som den rette til at hjælpe dig.
2. Første personlige samtale
1.200 kr. · ingen binding
Hvis du ønsker at gå videre, mødes vi til en personlig samtale, hvor der er mere tid til dig og det, du står i.
Du behøver stadig ikke beslutte dig for et helt forløb.
3. Personligt sorgforløb
8 samtaler · 9.900 kr.
Hvis du efter den første samtale ønsker et sammenhængende forløb, arbejder vi videre over otte samtaler med udgangspunkt i netop din sorg, dine behov og dit liv.
Du bestemmer først efter den første personlige samtale, om du ønsker at fortsætte.
Et trygt rum - et nænsomt forløb
Hvad kan et sorgforløb hjælpe dig med?
Målet er ikke at få sorgen til at forsvinde eller at “komme videre” fra den, du har mistet.
Det handler om at hjælpe dig med at kunne være i sorgen uden, at den behøver fylde alt.
I samtalerne kan vi blandt andet arbejde med at:
forstå dine reaktioner og det, sorgen gør ved dig
sætte ord på det, der kan være svært at dele med andre
arbejde med skyld, vrede, uro, savn eller ubesvarede spørgsmål
finde måder at passe på dig selv midt i sorgen
skabe plads til både det, du har mistet, og det liv, der fortsætter
Forløbet tager udgangspunkt i en evidensbaseret metode, men alle samtaler er individuelle og tager udgangspunkt i dine behov.
Om Anja Enggren
Jeg kender sorgen indefra
Jeg mistede selv min første mand til kræft, da jeg var 34 år og vores datter kun fem.
Jeg ved derfor også personligt, hvordan det kan føles, når livet fra den ene dag til den anden bliver et andet. Og hvor ensomt det kan være, når omgivelserne langsomt vender tilbage til hverdagen, mens ens egen verden stadig er forandret.
I dag arbejder jeg professionelt med mennesker i sorg og har gennem mere end 20 år beskæftiget mig med sorg – personligt, fagligt og gennem uddannelse og research.
Jeg er certificeret sorgrådgiver, forfatter til bøgerne Bliver jeg glad igen? – Når kræft rammer en ung familie og Sammen om sorg – Sorgpolitik på arbejdspladsen, og jeg underviser og holder foredrag om sorg og sorgstøtte for både private, virksomheder og organisationer.
Min egen historie betyder ikke, at jeg ved præcis, hvordan du har det.
Men den har lært mig, hvor afgørende det er at blive mødt med nærvær, forståelse og faglighed – uden forventninger til, hvordan sorg skal se ud.
Det er den måde, jeg møder dig på.
Andre siger om forløbet…
Ofte stillede spørgsmål
Hvor foregår samtalerne?
1
Samtalerne foregår i rolige omgivelser i Kollerød nær Allerød i Nordsjælland. Samtaler kan også foregå online.Skal jeg vide, om jeg ønsker et helt sorgforløb?
2
Nej. Derfor begynder vi med en gratis afklarende telefonsamtale. Hvis du ønsker det, kan du derefter booke den første personlige samtale til 1.200 kr., som er prisen, hvis du ikke ønsker at fortsætte. Vælger du det samlede forløb, er prisen 9.900 kr. Du kan derfor vente med at træffe den endelig beslutning til første personlige samtale, da det er vigtigt, at du har tillid til, at jeg kan hjælpe dig. Hvor lang tid skal der være gået, efter at jeg mistede?
3
Der findes ikke et bestemt tidspunkt, hvor man “bør” søge hjælp. Vi tager udgangspunkt i, hvor du befinder dig nu.Hvad hvis jeg er i tvivl om, hvorvidt sorgrådgivning er det rigtige for mig?
4
Det er netop det, vi kan tale om i den gratis afklarende samtale. Du forpligter dig ikke til noget.
Du behøver ikke beslutte dig for et sorgforløb nu
Hvis du overvejer, om det kunne hjælpe at tale med nogen, kan vi begynde dér.
Fortæl mig ganske kort, hvad du står i. Jeg kontakter dig personligt, så vi kan aftale en gratis 15 minutters afklarende telefonsamtale.
Der er ingen forpligtelse. Samtalen er blot en mulighed for at tale sammen og mærke efter, om jeg og min måde at arbejde på føles rigtig for dig.

